Ladywalk_1   

 

 

 

 

           

 

           

Ladywalk 2012 


Sundhedsordningen for ansatte i Sønderborg Kommune udbyder 600 gratis billetter til Ladywalk mandag den 21. maj 2012. Billetterne tildeles efter først til mølle princippet, og man tilmelder sig via Plan2Learn, hold dig orienteret på denne side for åbning af tilmelding i foråret 2012.

 
Hvis du ikke har nået at få en gratis plads, har du mulighed for at melde dig til på www.ladywalk.dk. Prisen er 110,- kr. frem til den 2. maj 2012 og derefter stiger beløbet til 140,- kr.

 

Ladywalk er, som navnet siger, en vandring hvor kun piger har adgang til at deltage. Mændene er naturligvis også velkomne, men kun som tilskuere.

 

Ladywalk foregår samtidig i Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus, Sønderborg, Odense, Nakskov, København, Skælskør og Rønne, og turen er på 7 eller 12 km. Der er ingen aldersbegrænsning så det har ingen betydning om du på denne vandring "kommer frem" på egne ben eller i klapvogn.

 

Derfor opfordres alle piger, kusiner, mødre, svigermødre, bedstemødre osv. sammen med deres kvindelige venner og bekendte samt kolleger til at møde op for at prøve at gå i en stor flok alene bestående af piger i alle aldre.

 

Ladywalk drejer det sig ikke om at komme først i mål, så glem præstationsræset og nyd en gåtur hvor der kun deltager piger. Ladywalks formål er at fremme interessen for gangsport i Danmark samt støtte organisationer der støtter sygdomsramte kvinder.

 

I Sønderborg er Fodslaw Sønderborg arrangør af Ladywalk. Ladywalk starter ved Løkkegård, Skydebanevej 3 ved Hærens Skydebane.

 

Du kan vælge mellem 2 ture: 7 km eller 12 km. Du kan se turene her.

Sundhedsordningen udpeger en holdleder for dem der tilmelder sig via Plan2Learn, og sørger for at opstille et holdskilt som samlingspunkt på startpladsen.

 

Øvrige oplysninger kan du finde på www.ladywalk.dk.

 

Sundhedsordningen - Sønderborg Kommune - Rådhustorvet 10 - 6400 Sønderborg